FORMALANALYSE
Når man skal analysere en skulptur benytter man nogle af de samme begreber, som når man analyserer et maleri. Men forskellen på maleri og skulptur er, at man har med et konkret tredimentional objekt at gøre, som man kan bevæge sig rundt om,- ja måske endda ind i. Når man analyserer skulpturer ser man derfor på materialets karakter, detaljeringsgraden, overfladens ruhed eller glathed og spillet mellem lys og skygge. Man kigger på skulpturens komposition; er den statisk eller dynamisk, lukket eller åben, i balance eller ubalance, let eller tung ? Man ser på skulpturens størrelsen eller scala. Og om den har en sokkel eller er placeret direkte på jorden? Da den er tredimentional og udfylder et rum prøver man også at sige noget om hvordan den "fylder" i rummet, om den inddrager os som beskuere og "tvinger os til at gøre noget" - eller blot lader sig betragte forfra. Denne form for analyse kaldes formalanalyse. Bagefter kaster man sig over BETYDNINGSANALYSEN. Her prøver man at analysere sig frem til, hvad det egentlig er kunstneren vil fortælle med sit værk. Hvad er værkets betydning eller indhold ? Og er der andre forhold, der spiller ind på betydningen, som fx. den tid værket er skabt i og bestemte symbolikker og temaer, som man interesserede sig for på den tid ? PORTEFOLIO-OPGAVE: "Gå en tur" på Thorvaldsens Museum og lær mere om formal- og betydningsanalyse i skulpturen. http://tilbygningen.dk/skulpturstudier/artikler/formalanalyse |
|