|
|
”Jeg synes ikke kunst skal være for de få udvalgte. Jeg synes den skal være for hele det amerikanske folk”
ANDY WARHOL
Popkunsten bliver et slags generationsportræt af 60’ernes USA. Det er en periode præget af økonomisk fremgang, hvor forbruget stiger og varer masseproduceres i stor stil.
Med filmindustriens trendsættende og stylede skønhedsidealer, reklamernes stærkt stiliserede udtryk, og i det hele taget den det vestlige verdens fokus på penge og merforbrug, fandt popkunstnerne her en række helt nye tematikker. Det diskuteres stadig om popkunsten egentlig var en hyldest eller en kritik af USA og perioden!
Andy Warhol forstod om nogen at iscenesætte sig selv som popkunstens ret sære stjerne.
I sit værksted “The Factory” i New York masseproducerede han, med assistenters hjælp, værker til den pengestærke elite samtidig med, at han skabte et miljø for skæve og eksperimenterende eksistenser, der prøvede sig selv af gennem stoffer, alkohol, musik og kunst. Kunsten rives for alvor ud af sit “elfenbenstårn” og bliver en vare på lige fod med så meget andet. Kravet om “kunstnerisk originalitet” sætte til diskussion. Kunstens ophøjede temaer erstattes af simple "populære" ting fra fabrikkernes og Hollywoods samlebånd: coca cola, suppedåser, vaskepulver, pinupper, kendisser og filmstjerner.
De abstrakte ekspressionisteres tidligere særposition som originale skabende genier udfordres af Andy Warhol, der havde arbejdet i reklamebrancen, og som en af de første, bruger sig selv i en storstilet selviscenesættese til at brande og skabe særlig interesse om sin kunst!
Hvor mange kunstnerne i det 20. århundrede især havde været styret af deres følelser, var Andy Warhols kunst tilsyneladende det modsatte. En kunst der viste tingenes overflade og var fuldstændig tømt for følelse. Tilbage står imidlertid en række kunstneriske værker, der rammer tidens ånd lige på kornet og baner vej for "den fri leg", der er karakteristisk for kunsten i dag.
Med filmindustriens trendsættende og stylede skønhedsidealer, reklamernes stærkt stiliserede udtryk, og i det hele taget den det vestlige verdens fokus på penge og merforbrug, fandt popkunstnerne her en række helt nye tematikker. Det diskuteres stadig om popkunsten egentlig var en hyldest eller en kritik af USA og perioden!
Andy Warhol forstod om nogen at iscenesætte sig selv som popkunstens ret sære stjerne.
I sit værksted “The Factory” i New York masseproducerede han, med assistenters hjælp, værker til den pengestærke elite samtidig med, at han skabte et miljø for skæve og eksperimenterende eksistenser, der prøvede sig selv af gennem stoffer, alkohol, musik og kunst. Kunsten rives for alvor ud af sit “elfenbenstårn” og bliver en vare på lige fod med så meget andet. Kravet om “kunstnerisk originalitet” sætte til diskussion. Kunstens ophøjede temaer erstattes af simple "populære" ting fra fabrikkernes og Hollywoods samlebånd: coca cola, suppedåser, vaskepulver, pinupper, kendisser og filmstjerner.
De abstrakte ekspressionisteres tidligere særposition som originale skabende genier udfordres af Andy Warhol, der havde arbejdet i reklamebrancen, og som en af de første, bruger sig selv i en storstilet selviscenesættese til at brande og skabe særlig interesse om sin kunst!
Hvor mange kunstnerne i det 20. århundrede især havde været styret af deres følelser, var Andy Warhols kunst tilsyneladende det modsatte. En kunst der viste tingenes overflade og var fuldstændig tømt for følelse. Tilbage står imidlertid en række kunstneriske værker, der rammer tidens ånd lige på kornet og baner vej for "den fri leg", der er karakteristisk for kunsten i dag.
Analyseopgave (max 1,5 side):
1. Du skal lave en formalanalyse og en betydningsanalyse af Andy Warhols værk "9 x Marilyn" fra 1964-67 (silketryk). Læg særlig vægt på de virkemidler i formalanalysen, som virker mest i øjnefaldende på dig. Hvad er det rent formelt ved billedet, der gør det til " typisk popkunst"? I formalanalysen forholder man sig ikke til hvem billedet forestiller - den del inddrages først i betydningsanalysen. I betydningsanalysen kan du stille spørgsmålet: Hvem ser vi og hvem var Marilyn Monroe, hvor stammer fotografiet fra og hvordan er hun portrætteret her? Overvej hvilke associationer du får, når du ser farverne, de nærmest usynlige penselstrøg og den måde farven nogle steder er trykt "skævt" på fladen? Hvad tænker du om, at Warhol skaber så mange udgaver af hende? I denne analytiske del holder du dig primært til værket selv, men man kan også se på hvilken historisk sammenhæng værket er skabt i.
2. Lav herefter en socialanalyse. Her stilles der spørgsmål til om værket "taler med eller imod" samfundets normer og den gængse kunstopfattelse. Hvordan blev popkunsten modtaget og opfattet af sin samtid. Skabte den diskussion? I denne analyse kan man også inddrage biografisk analyse samt flere perspektiverende værker, hvis det virker relevant. I denne analytiske del bevæger du sig så at sige helt udenfor værket selv og ser det som et "kulturprodukt"
OBS: Brug analysemodellerne, der er beskrevet bag i "Temaer I Kunsten" (Jonas Wolter).
1. Du skal lave en formalanalyse og en betydningsanalyse af Andy Warhols værk "9 x Marilyn" fra 1964-67 (silketryk). Læg særlig vægt på de virkemidler i formalanalysen, som virker mest i øjnefaldende på dig. Hvad er det rent formelt ved billedet, der gør det til " typisk popkunst"? I formalanalysen forholder man sig ikke til hvem billedet forestiller - den del inddrages først i betydningsanalysen. I betydningsanalysen kan du stille spørgsmålet: Hvem ser vi og hvem var Marilyn Monroe, hvor stammer fotografiet fra og hvordan er hun portrætteret her? Overvej hvilke associationer du får, når du ser farverne, de nærmest usynlige penselstrøg og den måde farven nogle steder er trykt "skævt" på fladen? Hvad tænker du om, at Warhol skaber så mange udgaver af hende? I denne analytiske del holder du dig primært til værket selv, men man kan også se på hvilken historisk sammenhæng værket er skabt i.
2. Lav herefter en socialanalyse. Her stilles der spørgsmål til om værket "taler med eller imod" samfundets normer og den gængse kunstopfattelse. Hvordan blev popkunsten modtaget og opfattet af sin samtid. Skabte den diskussion? I denne analyse kan man også inddrage biografisk analyse samt flere perspektiverende værker, hvis det virker relevant. I denne analytiske del bevæger du sig så at sige helt udenfor værket selv og ser det som et "kulturprodukt"
OBS: Brug analysemodellerne, der er beskrevet bag i "Temaer I Kunsten" (Jonas Wolter).
Klik på billederne ovenfor og læs mere om andre popkunstnere end Warhol.