PRAKTISKE ØVELSER: Her kan du finde beskrivelsen af en række praktiske opgaver, som skal løses i forbindelse med dette emne. Det er vigtigt at have en række praktiske eksempler, man kan vise til eksamen. Det du laver selv skal ikke vise at du er en stor kunstner, men derimod vise at du forstår teorien bag fx. billedanalyse, når der tales om sådan noget som centralperspektiv, slagskygger, farvescalaen, impressionistisk maleteknik m.m.
Da vi analyserede Masaccios freske fra 1427, så I et eksempel på den nye brug af centralperspektiv til at skabe illusion af rum. Det var arkitekten Brunelleschi, der i Firenze, havde fundet ud af hvordan man, ved at lade indadførende linjer mødes i et fælles "forsvindingspunkt", kunne efterligne øjets opfattelse af tredimensionalt rum.
Men hvad nu hvis man skulle beregne formindskelse i rum?
Hvis vi ser på Masaccio " Treeningheden" har han ikke formindsket sine figurer efter en præcis beregningsmodel.
Hvis man kigger efter kan man se at Gud og Jesus er lidt større end de andre figurer i billedet, selvom de er placeret
bagerst.
Da vi analyserede Masaccios freske fra 1427, så I et eksempel på den nye brug af centralperspektiv til at skabe illusion af rum. Det var arkitekten Brunelleschi, der i Firenze, havde fundet ud af hvordan man, ved at lade indadførende linjer mødes i et fælles "forsvindingspunkt", kunne efterligne øjets opfattelse af tredimensionalt rum.
Men hvad nu hvis man skulle beregne formindskelse i rum?
Hvis vi ser på Masaccio " Treeningheden" har han ikke formindsket sine figurer efter en præcis beregningsmodel.
Hvis man kigger efter kan man se at Gud og Jesus er lidt større end de andre figurer i billedet, selvom de er placeret
bagerst.
Leon Battista Alberti, der var arkitekt i Firenze, var manden der løste problemet med en beregningsmodel for formindskelse i rum på basis af et fast beregningsmodul; "una braccia" - en armslængde.
Han beskrev det i sin bog " De Pittura" - Om maleriet - i 1435.
Arkitekter selv havde også brug for en sådan beregningsmodel, så de kunne lave præcise perspektiviske tegninger af bygninger og ikke kun arbejde efter træmodeller i 3D, som man ellers normalt gjorde.
1. Øvelse med centralperspektiv og formindskelse i rum:
På basis af mine instruktioner i timen og med støtte fra tegningen her, skal du optegne Albertis model for formindskelse i rum.
Han beskrev det i sin bog " De Pittura" - Om maleriet - i 1435.
Arkitekter selv havde også brug for en sådan beregningsmodel, så de kunne lave præcise perspektiviske tegninger af bygninger og ikke kun arbejde efter træmodeller i 3D, som man ellers normalt gjorde.
1. Øvelse med centralperspektiv og formindskelse i rum:
På basis af mine instruktioner i timen og med støtte fra tegningen her, skal du optegne Albertis model for formindskelse i rum.
2. Øvelser med lys og skygge og øjets gengivelsesstrategi:
Albrecht Dürer (1471-1528) , der var en stor renæssancekunstnere i renæssancens Tyskland, var også optaget af at gengive virkeligheden så præcist som muligt. Han benyttede et gridsystem, med et net på en ramme, udspændt mellem ham selv og det objekt, han ønskede at male eller tegne. "sepinden", som I kan se på træsnittet til venstre foran kunstnerens ansigt, skulle hjælpe ham til hele tiden at se figuren fra den præcis samme vinkel. Det var igen Alberti, der havde anbefalet anvendelsen af dette system.
På den måde delte han sit objekt systematisk ind i mindre felter og kunne abstrahere fra helheden, samtidig med at han præcist kunne gengive det sete "felt for felt".
På den måde delte han sit objekt systematisk ind i mindre felter og kunne abstrahere fra helheden, samtidig med at han præcist kunne gengive det sete "felt for felt".
Her kan du se eksempler på hvor dygtig Dürer var til at tegne:
2a: Gridtegning efter Albrecht Dürer. Udvælg en tegning i sort hvid kopi af Albrecht Dürer og tegn et grid (et net) hen over tegningen. Giv høj og breddeakserne tal og bogstaver, så kan du nemmere overskue de enkelte felter, når du skal overføre dem. Du skal nemlig tegne det samme grid op (med en let streg) på et stykke hvidt papir med præcis de samme måleenheder (fx. 1 eller 2 cm). Er der særlig komplicerede områder på tegningen, kan du lave mindre felter netop der. Når du har tegnet griddet op på et nyt stykke papir, kan du starte med at arbejde og overføre de enkelte felter. Hav både fokus på konturstregerne, men især på arbejdet med gråtonerne, der jo er med til at gengive lys og skygge - og dermed volumen og tredimensionalitet.